Når unge mennesker flytter hjemmefra, er der mange ting da skal til at lære selv at holde styr på. Husholdning og rengøring er for det meste en langt større opgave end de fleste unge mennesker tror. Faktisk bliver de ofte helt forbløffede over, hvor meget mad og husholdningsartikler faktisk koster, og hvor lang tid det i virkeligheden tager, at holde huset pænt og rent. Derfor kan praktiske udflyttergaver være guld hver for de unge mennesker. Læs med her om fire ting, som de færreste unge mennesker ville købe til sig selv, men som virkelig hjælper i dagligdagen og redder husholdningen på hver sin måde.
Tøjdamperen til soveværelset
Tøjdamperen eller steameren er et alternativ til strygejernet, der så absolut gør livet nemmere. Tøjet hænges blot på tøjdamperen på en bøjle, hvorefter damp fra maskinen glatter krøller og folder ud, selv fra tykke materialer som jakker og frakker. Derudover dræber dampen bakterier og frisker tøjet op, så det lige kan bruges en ekstra dag. Tøjdamperen er altså helt perfekt til de unge mennesker, der nok sjældent finder strygejernet frem og måske lige går en dag for længe i dine krøllede skjorter.
Robotstøvsuger til hele huset
Robotstøvsugeren, der også kan fås som gulvvasker, kan redde ethvert ungt menneskes nye lejlighed fra at ligne noget, der er løgn. Tiden er jo oftest ikke det, der er mest af i et voksent menneskes liv, og selv om støvsugning af en forholdsvist lille studielejlighed eller begynderhjem oftest ikke tager lang tid, er det tit en af de ting, der er nemme at hoppe over lidt for mange gange i træk. Moderne robotstøvsugere er meget bedre, end dem vi husker, da de første gang kom frem, og kan uden problemer holde huset rent og køre sig selv på plads bagefter. En fantastisk løsning for de unge mennesker, der ellers hopper over, hvor gærdet er lavest.
Bordopvasker til det travle køkken
Bordopvaskeren er specielt til de unge mennesker, der flytter til en lille studielejlighed, hvor pladsen er begrænset. En bordopvasker er en lille sag, der sagtens kan stå på køkkenbordet og som virkelig kan redde et ungt menneskes ære og stolthed, når mor og far kommer på uanmeldt besøg. Det er de færreste, der synes at opvask er hyggeligt og da slet ikke når det foregår på den gode, gamle og noget langsommelige måde. Bordopvaskeren sparer tid og, overraskende nok, er det billigere end at vaske op i hånden!
Mikrobølgeovnen til alt og alle
Mikrobølgeovnen er den sidste ting på listen, som de fleste unge vil sætte pris på. Selv om en ovn og et komfur langt hen ad vejen kan klare de fleste opgaver, så sparer mikrobølgeovnen en masse tid i det travle hjem. Mikrobølgeovnen er specielt et must for unge forældre eller vordende forældre, der snart får brug for en hurtig og nem måde at varme mælk og babymad op! Dermed ikke sagt, at ethvert ungt menneske ikke vil blive glad for en mikrobølgeovn. Åh, alle det rester og færdigretter, der bliver kørt ned når man er ung og har fuld fart på hver eneste dag!
Skriv et svar